(+45) 40 52 40 20 apollotrafik@gmail.com

Kørekort

Tag kørekort

Forløbet​

Kurset veksler mellem teori og praksis.

​Basal teori

Først lærer du den basale køreteori om bilens teknik og mekanik, og de almindeligste regler for kørsel.

Kravlegård

Næste skridt er Køreteknisk Anlæg, hvor du lærer, hvordan man starter bilen, kører i 8-taller, bakker, skifter gear osv. Kravlegården gør dig klar til at køre på vej.

​Køreteori

De følgende teoritimer handler om kørsel på vej, motorvej, rundkørsler, særlige trafikforhold m.v. Teoritimerne veksler mellem undervisning med lysbilleder/projektor og afprøvning af elevernes viden med forberedende teoriprøver, som gennemgås i fællesskab for at finde fejl. Der er plads til at stille spørgsmål og få talt tingene godt i gennem.

​Køreundervisning

Køreundervisning følger teoriundervisningen, sådan at lektionen om motorvej, følges op af en praktisk køretime på motorvej. Der kan være individuel forskel på, hvor hurtigt den enkelte elev går frem, og hvor mange og hvor hyppige køretimer, der er behov for.

Teoriprøven

Når du er godt hjemme i teorien tilmeldes du til Politiets teoriprøve. Teoriprøven koster kr 600 og der kan være lang ventetid – det er derfor en god idé, at melde sig til i god tid.

Glatbane

Umiddelbart før du går op til den praktiske køreprøve skal du på Køreteknisk Anlæg for at prøve at køre på glat underlag, undvigelsesmanøvrer, opbremsninger m.m.

Køreprøve

Den praktiske køreprøve foregår i kørelærerens bil, som du kender. Den varer ca. 50 ​minutter.

​Bestå køreprøven

Apollo køreskole har en høj beståelsesprocent i forbindelse med at bestå køreprøven første gang.

Undervisningen er tilrettelagt, så den opfylder alle lovkrav, og er tilrettelagt, så du på en god og struktureret måde kommer igennem alt det, som du skal kunne for at bestå din køreprøve.

Køreprøven foregår i din kørelærers bil, som du kender og varer sammenlagt ca. 45 min.

​Køreprøven starter med en kort session, hvor du efter den køresagkyndiges anvisninger skal foretage en undersøgelse af køretøjet. Derefter skal du og den køresagkyndig køre en tur i området, hvor du vil blive testet i nogle af de forskellige ting, som du har lært igennem dine køretimer.

Forud for køreprøven får du mulighed for at køre i det område, hvor køreprøven finder sted, hvilket kan være med til at give dig en god fornemmelse af, hvad du kan komme ud for til køreprøven

Gode råd til hvordan du består din køreprøve

Det er en god idé at tage en del køretimer i perioden lige op til køreprøven.

Sørg for at lære alt det, som du skal kunne i forbindelse med undersøgelse af køretøjet. Du kan læse om det i din teoribog, samt gennemgå det i praksis med din kørelærer til en af de afsluttende køretimer.

Man kan godt have lidt nerver på, når man skal op til køreprøve. Det kan derfor være en god idé at tage den med ro på selve dagen, så du er så afslappet og fokuseret som muligt.

Skolevognens bakkamera er en stor hjælp til køreprøven, når du fx skal foretage vending, parallel-parkering og bakke omkring hjørner.​

​Bestå teoriprøven​

Når du vælger Apollo køreskole, har du stor change for at bestå din teoriprøve første gang.

Undervisningen er tilrettelagt, så den opfylder alle lovkrav, men også med henblik på at forstå de spøgeteknikkerne, der anvendes til politiets prøver. Der er tid og plads til at stille alle de spørgsmål, som måtte være nødvendige, og der bliver taget hånd om alle elever.

Gode råd til hvordan du består din teoriprøve

Det er en god idé at købe en teoribog, og læse forud til hver teoritime, så du kender stoffet, inden du bliver undervist. Sørg for at lære alle de regler, du kan læse dig til; skilte, vigepilgter, fartgrænser osv.
Tag løbende mange evaluerende prøver gennem hele forløbet, det lærer man rigtig meget af.
Læs teoribogen igen lige, inden du går op til prøven. Du kan købe Teoribogen billigt gennem Apollo Køreskole. Her er et par links til gode steder på nettet, hvor du kan tage evaluerende prøver:

www.trafiktesten.dk​
www.teoriundervisning.dk​
www.prove.dk

Lovpakke

Lovpakken indeholder:
Ubegrænset teori med evaluerende teoriprøver
4 kørelektioner á 45 min. på manøvrebane
16 kørelektioner á 45 min. på vej
4 kørelektioner á 45 min. på køreteknisk anlæg

PRIS 8.499 kr.

Pris per efterfølgende køretime á 45 minutter 350 kr.